: "Hej Jeg hedder Rune, er madnørd og afhængig af mad!"
: HEEEEEJ RUNE!
Det er rigtigt! Jeg er madnørd!
Jeg ved ikke præcis hvor min interesse for mad kom fra. Den var der nærmest bare pludseligt, og har været en kæmpe del af mit liv siden. Faktisk så meget at jeg er på mit 6 år som udlært kok. Jeg synes når alle kokke fortæller om hvorfor de er blevet kokke refererer de altid til fantastiske barndomsminder, hvor de sad under deres mormor's æbletræ og blev lokket ind, i det eller FORBUDTE køkken, af en herlig duft af henkogte æbler, gryder med kød og grøntsager der snurrede og giro 413 der kørte på mormors lille radio. Men som sagt så ved jeg ikke hvor min egen interesse kom fra. Måske var det i skolens hjemkundskabs timer, hvor jeg altid mente at anretningen var lige så vigtigt som resten, også selvom det "bare" var frikadeller man lavede. Måske kom det ind når man besøgte sin mormor(!) som barn og så hende lavede pandekager og frugtgrød i utænkeligt store mængder? Måske var det da jeg i 8 klasse begyndte på det lokale hotel som køkkendreng, mest fordi den eneste mandlige kok havde en ide om at: "Opvask er for kællinger", så selvfølgelig skulle jeg ikke stå i opvasken.
Men interessen optod ihvertfald. Og jeg blev sat i lære på en stor kro i nærheden af hvor jeg voksede op, og kom i min læretid til at producere enorme mængder af snitzler, hakkebøffer, frikadeller og andre danske retter som vi så mange elsker. Et sceneri langt fra hvad man så på fjernsyn, hvor en tv kok med sjovt hår, står og hygger om et par små gryder og et par enkelte tallerkener. Men på trods af at det ikke var som jeg havde forestillet mig så kom jeg til at elsker det. For selvom det ikke var ypperlig fransk mad, belønnet med michelinstjerner, store ordener forstod jeg nu hvad det handlede om: Smag. Jeg opdagede at selvom fx foiegras er fint og fransk er det ikke nødvendigvis bedre end fx. kyllingelever, som man som barn ofte havde stået og vrænget på næsen af når man havde set det i en køledisk. Hvis man lagde sine fordomme hjemme inden man tog på job, så åbnede der sig en verden af smag, som næsten ingen grænser havde. Selvfølgelig var der grænser for hvad man kunne tillade sig at lave på en gammeldags, dansk kro, men mine øjne åbnede sig for alle slags køkkener. Italiensk, Asiatisk, Afrikans og jeg så (efter min egen menning) som en af de første mulighederne inden for det nordiske. Selvfølgelig ikke på højde med den meget populære trend der er for tiden, båret af fantastiske kokke som fx, Erwin Lauterbach, Rene Redzepi og Thorsen Schmidt. Men jeg stiftede bekendskab med en del ting som andre ikke før havde set da jeg fik en kollega fra Island.
Nu er dette ikke en blog om kokkelivet, men mere om smag og mine tanker om mad. Men jeg synes næsten at jeg skal skrive om livet i et køkken da det også har været en stor indflydelse på min facination omkring mad. Efter 6 år i køkkenet så betragter jeg ikke min kolleger som det, men nærmere som en fammilie. En fammile af cirkusartister, små kriminelle, lærer, potentielle universitets professere, tåge hoveder, spasmagere.... ja faktisk alle slags typer der kan kravle og gå. Allesammen bundet samme af maden og atmosfæren. Bruger man tid i et køkken opdager man hurtigt at der er plads til ALLE. Og man oplever lige så hurtigt at alle er bundet sammen på trods af forskelligheder, på en måde som jeg aldrig har hørt om, eller oplevet andre steder.
Nå men hvad vil jeg så bruge den her blog til?
Jo ser du! Som før sagt så er bloggen her ikke lavet med henblik på at fortælle om mit liv som kok. Det er menningen at min kæmpe kærlighed skal afspejles i opskrifter, billeder, refarater til restaurantbesøg og lommefilosofi om mad.
Jeg håber at jeg kan fange nogen derude som deler min kærlighed til mad, eller endnu bedre for skabt interesse hos andre som måske ikke har den store interesse indenfor mad og give et inspiration til selv at udforske jeres eget køkken eller lokal madsteder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar